Hvem står bag?

Det gør Danmarks Naturfredningsforening, der er landets største grønne organisation med 130.000 medlemmer og over 1.300 frivillige. På trods af navnet beskæftiger foreningen sig ikke kun med naturfredninger, men arbejder blandt andet også for en bæredygtig fremtid.

Hvorfor laver I denne kampagne?

Med kampagnen ønsker vi at sætte fokus på, hvad vi som danskere selv kan gøre for at håndtere klimaudfordringerne. Vi ved, hvad der virker, og derfor vil vi inspirere, opfordre og samle danskerne i en bevægelse, der handler klimaklogt.

Hvad er ‘Min Klima-aftale’?

‘Min Klima-aftale’ er Danmarks Naturfredningsforenings seneste indsats for at inspirere danskerne til at handle klimaklogt. Her kan du lave din helt egen klimaaftale og få hjælp til at reducere din CO2-udledning. Du bliver præsenteret for ti ting, du kan gøre for klimaet – og så skal du vælge tre af dem. Herefter hjælper vi dig godt i gang med at leve op til din egen klimaaftale.

Hvad får jeg ud af at lave min egen klimaaftale?

Når du har lavet din egen klimaaftale, modtager du en mail med en skræddersyet guide til, hvordan du kommer i gang med at leve op til din egen klimaaftale. I mailen modtager du desuden en lille film, som viser, hvilke klima-mål du har sat dig. Den kan du dele på de sociale medier, så du forpligter dig over for din familie og dine venner. For ligesom med nytårsforsæt er det ofte lettere at indfri klima-målene, når man har sagt dem højt.

Når du laver din egen klimaaftale, tilmelder du dig også vores særlige klima-nyhedsbrev med gode råd og inspiration til at leve mere klimaklogt.

Må jeg vælge klima-mål, som jeg allerede lever op til?

Det må du naturligvis gerne, men vi håber dog, at du vil give dig selv den udfordring, det er at vælge tre klima-mål, som du ikke lever op til i forvejen. For jo mere vi hver især kan reducere vores CO2-udledning, desto bedre.

Klimaklogt? Er det bedre end ‘klimavenligt’?

I mange år har vi talt om at leve mere ‘klimavenligt’. Men der skal mere end lidt høflighed til, hvis klimaudfordringerne skal håndteres. Der skal handling bag ordene, og med udtrykket ‘klimaklogt’ ønsker vi at markere, at vi som danskere skal handle klogt og gøre tingene på en måde, der bedst muligt beskytter klimaet.

Hvad betyder klima egentlig?

Når vi i det daglige taler om klima, taler vi ofte om temperaturstigninger og mere generelt om vejrforhold. Men klimaet skal forstås som det gennemsnitlige vejr.

Klima er nemlig de årlige svingninger i vejret, der indbefatter bl.a. nedbør, vindforhold, luftfugtighed, skydække og antallet af ekstreme vejrhændelser eksempelvis i form af længerevarende tørke og hedebølger eller kraftige og store mængder nedbør på meget kort tid.

På en given geografisk lokalitet kan vejret svinge fra dag til dag, men klimaet bør altså være relativt stabilt over tid, hvor man kender gennemsnitstemperaturen, den gennemsnitlige mængde nedbør mv.

Hvorfor skal vi forholde os til klimaforandringerne?

Klimaforandringerne er ved at ændre betingelserne på Jorden. Temperaturerne er stigende, og det betyder store forandringer overalt i verden. Mere ekstreme vejrforhold, mangel på rent drikkevand og fødevarer, økosystemers sammenbrud og klimaflygtninge er nogle af de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne fører med sig. Derfor er der brug for, at klimaforandringerne bliver taget alvorligt, og at der bliver handlet.

Hvordan står det til med klimaet?

Vi står i en meget alvorlig situation. Klodens gennemsnitstemperatur er allerede steget med én grad, og vi er som den første generation begyndt at mærke konsekvenser af klimaforandringerne med flere ekstreme vejrhændelser som tørke, hedebølger og skybrud.

Hvad har CO2 at gøre med klimaforandringerne?

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid og er den mest dominerende drivhusgas i atmosfæren.

Drivhusgasserne lader varmestråling fra solen passere gennem atmosfæren, men holder Jordens egen varmestråling tilbage. Populært sagt hjælper de Jorden med at holde på varmen.

Men når der sker ændringer i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, bliver der rykket ved balancen mellem, hvor meget varme der kommer ind, og hvor meget der kommer ud igen. Jo større koncentration af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren, jo mindre varme slipper ud af atmosfæren, og jo varmere bliver her på kloden.

Hvad er Paris-aftalen?

Under COP21 i Paris i december 2015 indgik 196 medlemslande i FNs klimakonvention, UNFCCC, en juridisk bindende klimaaftale, der kaldes for Paris-aftalen. Med aftalen forpligtede landene - herunder Danmark - sig til at bidrage til den samlede reduktion af CO2 og andre drivhusgasser for at holde den globale opvarmning under to grader celsius og allerhelst under halvanden grad.

Hvad skal der til for at hindre klimakatastrofen?

Ifølge FN’s klimapanel IPCC skal klodens gennemsnitstemperatur ikke stige med mere end 1,5 grad, hvis klimaforandringerne ikke skal accelerere.

I oktober 2018 udgav de en rapport, der slog fast, at det hidtidige mål om at holde temperaturstigningen på under to grader ikke er nok. Ifølge rapporten er der nemlig markant forskel på, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2 grader. Det skyldes, at en stigning på 2 grader åbner for en lang række dominoeffekter i form af ustoppelige, naturlige fænomener, der kan få temperaturen til at stige med helt op til fire-fem grader.

Heldigvis er forskerne enige om, at vi stadig kan nå at begrænse klodens opvarmning til 1,5 grad. Men det kræver, at vi reducerer vores udledninger af drivhusgasser med 80-90 procent inden 2050.

Hvorfor skal jeg gøre noget som privatperson?

Udfordringen er så stor, og vi er kommet så sent i gang, at vi som privatpersoner og samfund er nødt til at gøre flere ting samtidigt. Alle virkemidler skal i spil, hvis udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 80-90 procent inden 2050.

Du behøver ikke vende dit liv på hovedet og blive klimaaktivist. Til gengæld nytter det noget hver eneste gang, du handler klimaklogt. Som i mange andre sammenhænge handler det om ”mange bække små”, og når vi er mange, der tager klimaforandringerne alvorligt, viser vi også politikerne og virksomhederne, at de skal gøre det samme.

Kan vi som private danskere overhovedet gøre en forskel i det store billede?

Ja, det kan vi. Som mennesker spejler vi os konstant i, hvad andre gør og siger. Vi er forbundet med hinanden både fysisk og digitalt, og vi præges af, hvad der opfattes som efterstræbelsesværdigt og passende.

Hver gang vi handler klimaklogt, er vi med til at gøre en forskel. Selvom handlingen i sig selv er en dråbe i havet, så spreder ringene sig. Så når vi begynder at leve mere klimaklogt, inspirerer vi andre til at gøre det samme. Så når vi sammen lever klimaklogt, kan vi gøre en forskel.