Hvad er bedst for klimaet: danske tomater dyrket i drivhus eller spanske, der er kørt hertil i lastbil? Og er et krydstogt egentlig bedre for klimaet end flyrejsen?

Den klimakloges hverdag kan være fyldt med gråzoner, komplicerede regnestykker og dilemmaer. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på? Så udfyld formularen nedenfor.

Vi udvælger de bedste spørgsmål, spørger eksperterne og skriver svaret i vores nyhedsbrev, så alle kan blive lidt (klima)klogere.

Skriv dit spørgsmål i feltet

Svar på jeres spørgsmål

Er genanvendelige produkter altid bedst for klimaet?

Vi modtager mange klima-dilemmaer, der kredser om det samme tema: Engangsprodukter overfor genanvendelige produkter, der kræver rengøring. Altså hvad er bedst for klimaet:

  • Engangsbleer eller genanvendelige stofbleer?
  • Dagskontaktlinser eller månedslinser?
  • Engangskrus eller porcelænskrus?

Det korte svar er, at det altid er bedst med direkte genbrug – altså at rengøre produktet og bruge det igen.

Selvom genbrug og genanvendelse også kræver energi, så er det i et helheds- og ressourceperspektiv stort set altid bedst. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare kan bruge løs af energien for at kunne genanvende. Spar på vand og sæbe og husk, at det ikke er alt, du behøver vaske ved 60 grader.

Når vi i fremtiden får al energi fra vedvarende kilder, er det heller ikke så kritisk, at der er et energiforbrug ved genanvendelsen.

Hvordan afgør man, hvad der er bedst for klimaet?

Der er flere måder at vurdere, hvad der er bedste for miljø og klima. Mange henviser til en livscyklus-analyse, som kan give et udmærket billede af hvilke processer, et produkt skal igennem. Udfordringen ved denne slags analyser er, at det oftest er det, der kaldes en ”vugge til grav”-analyse. Det vil sige at analysen stopper, når produktet bliver til affald og brændes.

I Danmarks Naturfredningsforening fortrækker vi en ”vugge til vugge”-analyse, hvor produktet ikke bliver set som affald, men som råvaren til et nyt produkt. Allerhelst på et niveau, hvor fødevareemballage bliver til ny fødevareemballage, ligesom vi kender det fra vores pantsystem. Her kan de plastflasker, du afleverer blive til nye kødbakker, mens 100 brugte dåser kan blive til 88 nye.

Når vi i DN laver denne slags vurderinger, lægger vi vægt på følgende:

Bionedbrydeligt giver sjældent mening

Et bionedbrydeligt produkt giver kun mening, hvis du kan smide produktet ud sammen med madaffald – og hvis det kommer hen til et biogasanlæg, der kan garantere, at produktet omsættes 100 procent.

Bionedbrydeligt betyder IKKE, at det forsvinder af sig selv i naturen! Produktet skal typisk op på 65 grader, før det komposterer. Og godt nok har vi klimaforandringer, men der er altså ikke 65 grader i havet eller andre steder i naturen - heldigvis.

  1. Hvilke råvarer er produktet lavet af?

- Træ, pap og papir skal helst være FSC-mærket (garanti for en bæredygtig skovproduktion) eller alternativt genbrugstræ/-pap/-papir.

- Plast skal helst være genanvendt plast. Ny plast er lavet af olie. Hvis det er biobasseret, skal man se på, hvor i verden det komme fra, og om dyrkningen har været med til at optage arealer, som vi helst så brugt til skov eller anden natur.

- Tekstiler skel helst være genanvendte, og hvis det er ny bomuld, bør det være økologisk dyrket.

  1. Er der problematikker i brugsfasen?

Hvor mange ressourcer og hvor meget energi bruges der til at fremstille og transportere produktet? Indgår der skadelig kemi i produktionen? Afgiver det mikroplast i vask eller er der andre problematikker i brugsfasen?

  1. Kan det genbruges?

Er produktet designet til at holde, og hvor mange gange kan det genbruges? Kan det repareres, hvis det går i stykker? Og kan det i sidste ende genanvendes, så der ikke skal bruges nye ressourcer? Hvis det kun kan brændes eller deponeres, går ressourcen tabt, og der skal bruges energi og andre ressourcer på at udvinde en ny råvare. Så skal der fx bruges areal til at dyrke ny bomuld, hives mere olie op af undergrunden, minedrift, fældes mere skov osv.

Hvad er bedst: Hæklede servietter der kan vaskes og genbruges eller svanemærkede papirservietter?

Et umiddelbart simpelt spørgsmål som man kunne forvente, også havde et simpelt svar. Men sådan er det desværre ikke. Dilemmaet er et godt eksempel på, at det ikke altid er simpelt at tage de bedste valg.

Både papir- og stofservietter kan være gode, så længe man altid forsøger at reducer sit forbrug mest muligt. Det man bør overveje er, hvad man bruger de forskellige produkter til.

Stofservietter
Tekstilindustrien er en stor synder når det kommer til CO2-udledning og står på verdensplan for otte procent af den samlede udledningen. Men stofservietter er et vidt begreb. De kan være lavet af konventionelt dyrket bomuld, af økologisk bomuld eller være strikket af restgarn eller lavet af gammelt genbrugstøj. Og måden du vasker dem på, har også betydning for, hvor miljørigtige de er. Kræver det fx høj temperatur og skrappe vaskemidler at få dem helt rene, så er det et problem. Men de kan til gengæld bruges mange gange, og det taler klart til deres fordel.

Papirservietter
Når du køber papirservietter og køkkenrulle så kig altid efter Svanemærket eller FSC-mærket. På den måde kan du være sikker på, at du træffer det bedst mulige valg. Og hvis du må, der hvor du bor, så smid papiret ud i bioaffaldsspanden sammen med dit madaffald. Smider du servietter og køkkenrulle i restaffaldet, så sendes de til forbrænding, hvilket er en mindre god ide.

Et forsøg på et kort svar
Som udgangspunkt er genbrug og vask det bedste valg. Men til meget genstridige madvarer som fx tomatsovs eller rødvin kan det være hensigtsmæssigt at bruge engangsservietter eller køkkenrulle. Begrundelsen er, at det vil kræve meget varmt vand og skrappe rengøringsmidler at fjerne pletterne fra stofservietterne igen.
Så begge produkter tjener et formål. Til tomatsovs, rødvin og lign. foreslår vi papirservietter. Men til mindre plettende madvarer er stof det mest klimakloge valg.

Hvad er bedst at købe i forhold til klimaaftryk - danske konventionelle fødevarer eller udenlandske økologiske? Er der nogle tommelfingerregler?

Det optimale er at vælge sæsonens råvarer, som er dyrket både økologisk og lokalt.

Men står du med valget mellem dansk konventionelt og udenlandsk økologisk, bør du prioritere økologien. Økologiske og konventionelle fødevarer har samme klimaaftryk, når forskere laver livscyklusanalyser af produkternes samlede aftryk fra jord til bord. Men økologien har mange andre fordele: du undgår rester af sprøjtegift i din mad og krop samt i drikkevandet og naturen.

Desuden betyder transport generelt lidt i fødevarernes klimaregnskab. Transport står typisk for mellem 10 og 15 procent af det samlede energiforbrug. Med mindre fødevarerne er fløjet hertil for at bevare holdbarheden.

Er fødevarerne til gengæld opvokset i et dansk drivhus, trækker det virkeligt i den forkerte retning – også selvom de er økologiske. For eksempel er klimaaftrykket på danske tomater og agurker om vinteren meget højt, da der bruges store mængder energi på både lys og opvarmning af drivhuse.

Det betyder, at der vil være perioder, hvor vi ikke kan få præcis den fødevare, vi plejer at spise. Så vi skal vænne os til at spise forskelligt afhængigt af årstiden.

Og hvis du for alvor vil begrænse dine fødevares klimaaftryk, skal du undgå madspild, skrue ned for kødet og op for grøntsagerne. Det er ifølge det internationale klimaprojekt Project Drawdown, blandt de absolut mest effektive måder at reducere vores CO2-udledning.

Er det bedre at købe og køre elbil end en effektiv dieselbil, som tingene står lige nu?

En elbil er næsten dobbelt så klimavenlig som en ny dieselbil. Det viser en analyse, som Klimarådets uafhængige eksperter har lavet under danske forhold.

De har udregnet CO2-udledning i en bils levetid – inklusiv produktion af bilen, batteriet og strømmen til at drive elbilen – og sammenlignet det med fossilbilers samlede udledning.

Elbilen udleder i gennemsnit 90 gram CO2 pr. km, mens nye dieselbiler udleder 170 gram CO2 pr. km.

Elbiler er særligt blevet kritiseret på grund af produktionen af batterier. Og når du sætter dig ind i fabriksny elbil, har du da også udledt dobbelt så meget CO2, som hvis du sætter dig ind i en ny dieselbil.

Men fra du starter bilerne bliver deres klimabelastning meget tydelig. Dieselbilens CO2-udledningen stiger voldsomt for hvert kørte kilometer, mens elbilen kun udleder CO2 fra produktionen af den strøm, bilen kører på. Når bilerne har kørt 50.000 km, har dieselbilen overhalet elbilen i forhold til CO2-udledning. Og efter 200.000 km har dieselbilen altså udledt næsten dobbelt så meget CO2 som elbilen.

I dag er elbilen en lavudslipsbil, men er på sigt bliver det en nuludslipsbil. Sidste år kom, hvad der svarer til 46 procent af det samlede danske elforbrug, fra danske vindmøller og solceller. Men med energiaftalen opnår Danmark 100 procent vedvarende energi i elforbruget i 2030.

Samtidig bliver batteriproduktionen stadig mere miljø- og klimavenlig.

Læs også hele artiklen: Myte: Elbiler er slet ikke klimavenlige