1. Planlæg dine måltider og spis op

Lav en madplan for hele ugen, fx hver søndag, og køb ind derefter. Prøv, om du kan nøjes med at købe ind én gang om ugen. Så undgår du løbende impuls-indkøb, der måske ikke bliver spist.

Med apps som fx PlantJammer eller Hofretter kan du nemt lave en madplan og omsætte den til en indkøbsliste. Lav ikke større måltider, end du tror, I kan spise, og hvis der er mad til overs, så gem det i køleskab eller fryser, og spis det fx til frokost dagen efter.

En anden model er at lave en stor portion af en ret (fx baseret på datovarer), som man kan have stående i køleskabet og spise af de kommende dage eller fryse ned i måltids-portioner.

2. Køb klogt ind

Lav en indkøbsliste baseret på din madplan. Tjek først, hvor mange af dine ingredienser du kan få som datovarer. En anden strategi er at starte med at kigge i datovaresektionen og basere din madplan på de varer, du finder dér. Du kan endda tjekke udvalget af datovarer hjemmefra, fx via app’en Mad Skal Spises eller købe varer, der ellers skulle være smidt ud, hos Matatos.

Tilpas dine indkøb til din husstand - måske har den store pose med gulerødder den laveste kilopris, men hvis du ender med at skulle smide halvdelen ud, fordi de er blevet dårlige, er kiloprisen pludselig højere end på den lille pose.

3. Brug alle ingredienser

Prøv, om du kan lave mad med absolut alt, hvad du har købt ind. Gør det til en vane at kigge på udløbsdatoer hver dag, og placér de ting, der snart udløber, et samlet sted i køleskabet eller skabet. Du kan fx sætte et klistermærke på hylden, hvor der står “spis mig først”. Så ved du, at du skal starte med at få brugt de ingredienser.

Husk også, at “sidste salgsdato” ikke nødvendigvis betyder, at maden er dårlig, bare fordi datoen er passeret.

I app’en For Resten får du gode råd til, hvordan du bedst opbevarer maden, så den holder længere. Du får også gode råd til, hvordan du kan vurdere, om maden er blevet for gammel, eller om den stadig kan spises.

I PlantJammer kan du vælge, hvilke ingredienser du har, og så får du et skræddersyet forslag på opskrifter.

Stokken af en broccoli, enden af en squash eller andre grøntsagsrester kan skæres i tern, fryses ned og senere bruges som fyld i supper, gryderetter og saucer. Tørt brød kan let forvandles til lækre croutoner, du kan bruge som topping på supper og salater. Gamle kagerester kan laves til romkugler. Frugt, der er blevet stødt eller runkent, kan sagtens bruges i en smoothie eller kage.

Se også Tænks guide til, hvordan du bruger slatne grøntsager.

Du kan med fordel købe én af de mange måltidskasser, der findes på markedet. Her får du lige præcis de ingredienser, du har brug for - og intet andet.

4. Køb overskydende mad

Køb ind i WeFood eller andre butikker, der sælger varer, hvor emballagen er beskadiget eller fejlmærket, men som ikke fejler noget.

Hos GRIM kan du bestille en grøntsagskasse med “grimme” økologiske grøntsager, som ellers ville være blevet kasseret p.g.a. deres specielle facon.

Med apps som TooGoodToGo, Red Maden og Your Local kan du købe overskydende mad fra restauranter og butikker tæt på, hvor du bor - der er masser af gode tilbud hver dag.

Derfor er det klimaklogt

Madproduktion er meget ressourcekrævende, og der udledes store mængder CO2 i processen. Så når vi ikke spiser maden, men smider den ud og i stedet køber endnu mere mad, er vores CO2-aftryk større.

Produktionen af mad optager også mange arealer, der ellers kunne bruges til skov eller anden natur til gavn for klimaet.

Derfor er madspild et vigtigt sted at sætte ind, så vi undgår en klimatung, global overproduktion af mad.

Derfor er det godt for dig

Du kommer til at spare penge og får mere tid og ro til fx at være sammen med familien, da måltiderne ikke skal planlægges i sidste øjeblik.